Webportal for Lolland-Falster

udklip-webportal

Med ‘Sammen om Lolland-Falster’ vi vil danne et borgerfællesskab, som bringer indbyggere, ideer, visioner, politikere, foreninger, by og land tættere på hinanden.

Vores vision er, at det også skal ske digitalt. I storbyen kan man få viden om aktiviteter og fællesskaber bare ved at gå en tur. På Lolland Falster har vi – heldigvis – så meget plads, at det ikke er en realistisk mulighed.

Derfor skal vi hjælpe fællesskabet for hele Lolland Falster på vej digitalt – med en webportal for hele vores landsdel.

I dag består Lolland-Falster af rigtig mange mindre lokalsamfund i varierende størrelse, og man skal være insider for at finde ud af, hvad der sker, og hvornår det sker. Der findes en lang række forskellige hjemmesider, som samler information om Lolland-Falster. De mange hjemmesider er vidt forskellige i form og udtryk.

Fælles for dem alle er, at de hver især kun opfanger en del af de muligheder, som Lolland-Falster samlet set tilbyder sine borgere og besøgende. Langt hovedparten af hjemmesiderne er endvidere svære at finde på Google, og man skal derfor kende navnene på siderne for at kunne finde dem.

Borgere og besøgende på Lolland-Falster mister derfor muligheden for at opleve og deltage i begivenheder, finde restauranter og opdage aktiviteter, da kun få personer kender og følger de mange hjemmesider. Vi risikerer, at den gængse opfattelse bliver, at der ikke rigtig sker noget, og at der er et fattigt kulturliv i regionen.

På den anden side mister lokale foreninger, klubber, erhvervsdrivende og arrangører potentielle besøgende og deltagere til deres arrangementer, da de ikke kan komme ud med information om deres events.

Lolland-Falster Lovestorm, som startede i april 2015, har vist, at der er et stort behov for digitale fællesskaber. Fællesskaber, som bygger på gode historier, og som viser hvad regionen kan være stolt af. Lovestorm har skabt en unik platform ved at tiltrække over 22.000 personer i deres facebookgruppe.

Den digitale platform kan ses som en naturlig videreudvikling eller overbygning af den bevægelse Lovestorm har skabt. For Lovestorm  har et større potentiale, end hvad den nuværende Facebookgruppe afspejler.

Se på linket her (http://solf.businesscatalyst.com), hvad vi tænker og arbejder med her. Vil du bidrage, så skriv til webportal@solf.dk.

 

Reklamer